Dansk Metal gør kontingentbetaling nemt med MobilePay

3. april 2017​​

Dansk Metal gør betaling nemt med MobilePay

Som første fagforening i Danmark kobler Dansk Metal sig på MobilePay og åbner for nem indmeldelse og kontingentbetaling via mobilen inden sommer. Også på andre områder vil Dansk Metal benytte MobilePay. Beslutningen ligger i forlængelse af fagforeningens ambition om at levere enkle, innovative digitale løsninger til medlemmerne.

​​Nem kontingentbetaling. Dansk Metal åbner for betaling af kontingent med MobilePay.
​Dansk Metal vil som den første fagforening i Danmark koble sig på MobilePay Subscriptions og inden sommer åbne for nem indmeldelse og kontingentbetaling via mobilen. Beslutningen ligger i forlængelse af Dansk Metals ambition om at levere enkle, innovative digitale løsninger til medlemmerne.

”Det skal være nemt at melde sig ind i Dansk Metal. Det kan den nye MobilePay-abonnementsbetaling i høj grad bidrage til. Vi er glade for at være frontløber i fagbevægelsen på det digitale område og vil også indføre MobilePay-betaling ved arrangementer, udbetalinger og opkrævninger,” siger kommunikationschef i Dansk Metal, Anders Frederik Gjesing.
 
Løsning indbygges i ny IT-platform 
Løsningen bygges ind i Dansk Metals nye IT-platform, hvor omdrejningspunktet har været at øge værdien for medlemmerne gennem nye, enkle digitale løsninger. Bag denne platform står IT-virksomheden Netcompany, som også bliver ansvarlig for at implementere MobilePay hos Dansk Metal.

”Vi er allerede gået i gang med opgaven. MobilePay Subscriptions er for os at se en ideel løsning for både fagforeninger og andre medlemsorganisationer. Rent systemmæssigt er den nem og ligetil at integrere,” vurderer André Rogaczewski, CEO hos Netcompany.
 
Arbejdernes Landsbank bakker op
Hos Arbejdernes Landsbank er der stor tilfredshed med Dansk Metals beslutning. Banken er partnerbank hos MobilePay og har samtidig Dansk Metal som kunde og medejer.

”Vi gik ind i MobilePay som en genvej til at kunne tilbyde kunderne en lang række innovative betalingsløsninger på mobile platforme. Derfor er det en fornøjelse at se, at Dansk Metal nu også vælger MobilePay som strategisk løsning til at skabe nemmere og mere gennemtænkt onboarding af nye medlemmer,” siger Gert Jonassen, bankdirektør hos Arbejdernes Landsbank.

Også hos MobilePay er der glæde over at få en stor og anerkendt dansk fagforening som kunde til bl.a. den nye abonnementsløsning.
 
​”Dansk Metals nye medlemmer forventer med rette, at det er nemt at blive indmeldt og få fuld kontrol og overblik over deres betalinger. Det håber vi, at MobilePay kan bidrage til. Vi oplever, at ønsket om nemme gentagne betalinger på mobile platforme vinder hastigt frem. Vores opgave er at matche det med brugervenlige og transparente løsninger, som vi konstant arbejder på at gøre bedre,” siger Mark Wraa-Hansen, chef for MobilePay.
 


Fordele ved MobilePay Subscriptions

  • Automatisk betaling: Abonnementsbetalingerne sker automatisk via MobilePay.
  • Nemt og hurtigt: Kortoplysningerne er gemt i MobilePay, så kunden starter en ny betalingsaftale med et swipe, uden at indtaste kortoplysninger.
  • Altid opdateret kort: Når et udløbet kort skal opdateres, kan man gøre det ét sted, i MobilePay-appen.
  • ​Fuld kontrol og bedre overblik: Abonnementsaftalerne administreres i MobilePay-appen, så kunderne har overblik over sine aftaler.
  • Besked i realtid: Ændrer kunden i sin betaling, får virksomheden besked med det samme.

Læs mere om løsningen her​​​

Lige nu tester vi MobilePay Subscriptions sammen med vores pilotvirksomheder. Men virksomheder kan allerede nu skrive sig op.

Skriv din virksomhed op her​​​​​​​

Download MobilePay til din smartphone
Vil du have MobilePay til din forretning?
Se vores løsninger til forretninger