For en sikkerheds skyld

Ingen skal føle sig utrygge i MobilePay! Din sikkerhed er vigtig for os, så her har vi samlet lidt om, hvad vi gør for at holde MobilePay sikker, og hvordan du bedst undgår at blive svindlet.

Billede der viser en hånd, som er ved at nuppe en mobiletelefon fra en andens jakkelomme

Seneste nyt

Billede der viser en SMS samtale fra nogen, der udgiver sig for at være en mors barn, og som spørger om penge

Hej Mor-svindel boomer

Hvert år falder tusindvis af danskere for den såkaldte Hej Mor-svindel, hvor svindlere udnytter, at de fleste står klar til at hjælpe deres barn. Bliv klogere på svindelnummeret her.

Læs hele artiklen her.

Billede der viser en telefonskærm med forskellige app-ikoner fra sociale medier

Hackede Snapchat-konti misbruges til snyd

Hvis en ven skriver til dig via Snapchat og vil låne penge, er der en risiko for, at du er ved at blive snydt af en svindler, der er trængt ind på din vens konto. En af de mest udspekulerede svindelnumre rammer mest de unge.

Læs hele artiklen her.

Billede af en teenagedreng siddende i en seng i et mørkt rum med sin telefon

Undgå at hjælpe svindlere som muldyr

Muldyr er ikke kun lodne, firebenede dyr. Betegnelsen dækker også over danske MobilePay-brugere, der hjælper svindlere med at vaske penge hvide, af og til uden selv at opdage, at de deltager i et svindelnummer. Men konsekvensen kan være grum.

Læs hele artiklen her.

Er du blevet snydt?

Hvis uheldet er ude, og du er blevet snydt, er det første du ikke skal gøre at slå dig selv oven i hovedet. Det kan ske for selv den bedste!

Har du betalt med MobilePay, men ikke fået din vare? Så kan du i mange tilfælde få dine penge tilbage. Vælg din situation til højre, og få svar på, hvad du gør nu.

Har du sendt penge til et forkert telefonnummer?
Vi kan desværre ikke trække overførslen tilbage, hvis du har sendt penge til et forkert nummer. Derfor anbefaler vi, at du kontakter det nummer, du har sendt penge til, hurtigst muligt og beder dem sende dem retur til dig.

Har du sendt penge for en vare, men ikke modtaget den?
Hvis du har købt en vare i en privat handel, men ikke modtaget den, har vi ikke mulighed for at trække overførslen tilbage. I stedet skal du forsøge at kontakte personen, du har handlet med, og bede om at få dine penge tilbage.

Har du allerede kontaktet personen uden held, og mener du, at der er tale om svindel, skal du melde sagen til politiet. Det kan være en god idé at fortælle personen, at du melder dem til politiet, hvis ikke du modtager varen eller får dine penge retur. Sådan en trussel kan tit hjælpe med at få vedkommende til at forstå sagens alvor og få dem til at samarbejde. 

Du må meget gerne give os besked om sagen, så vi kan holde øje med den nævnte MobilePay-bruger.
Kontakt support

Har du betalt til en forkert butik?

Vi kan desværre ikke trække overførslen tilbage, hvis du har sendt penge til en forkert butik (via MobilePay-nummer). Du skal derfor kontakte butikken, du ved en fejl har overført til, og bede dem refundere dit beløb. Se flere oplysninger på butikken ved at åbne din MobilePay og trykke på overførslen under “Aktiviteter”.

Kan du ikke få kontakt til butikken? Så vil vi gerne hjælpe. Ring til os på tlf. +45 70 80 39 00.

Har du betalt til en butik, men ikke modtaget din vare?
Har du allerede kontaktet butikken uden held, og mener du, at der er tale om svindel, skal du melde sagen til politiet.

Det kan være en god idé at informere butikken om, at du melder dem til politiet, hvis ikke du modtager varen eller får dine penge retur. Sådan en trussel kan tit hjælpe med at få vedkommende til at forstå sagens alvor og få dem til at samarbejde.

Du må meget gerne give os besked om sagen, så vi kan reagere hurtigst muligt på eventuelt svindel. Ring til os på tlf. +45 70 80 39 00.



Har du betalt til en webshop og mistænker svindel, er det din bank, der skal hjælpe dig med at lave en indsigelse. Ofte kan du gøre det selv via din netbank. Hvis ikke skal du kontakte din bank.

Har du købt en vare på en webshop og ikke modtaget den, er det også din bank, der skal hjælpe dig med få dine penge tilbageført. Virksomhedens navn vil stå på betalingen i din kontooversigt.

OBS! Det gælder kun, hvis du betalte du med MobilePay via vores løsning til webshops – hvilket er ikke det samme, som at betale til et MobilePay-nummer. I så fald skal du trykke på den der hedder “Jeg har betalt til en fysisk butik”. 

Hos MobilePay kan vi desværre ikke hjælpe dig videre, hvis du er blevet snydt i en online handel. Det kan vi ikke, da der vil være tale om en kortindsigelse, som kun din bank kan hjælpe dig med.




Hvis du mener, at der er blevet gennemført en eller flere betalinger med din MobilePay, som du ikke har godkendt, skal du kontakte os hurtigst muligt, så vi kan spærre din MobilePay. Det er vigtigt, at du bagefter også laver en indsigelse. 

Ring til os på tlf. +45 70 80 39 00, så hjælper vi dig så hurtigt, vi kan.

Lav en indsigelse

Hvis du mener, at dit betalingskort er blevet misbrugt til at lave en MobilePay-overførsel eller -betaling, skal du spærre dit betalingskort. Det gælder for eksempel, hvis der er en transaktion i kontooversigten i din bank, som du kan se, er gennemført via MobilePay, men som du ikke kan finde under “Aktiviteter” i din app. 

Ofte kan du selv spærre dit kort via din netbank. Hvis ikke skal du kontakte din bank. 


Sådan beskytter vi dig som bruger

Billede af en blå baggrund med illustration af en website

Bekræft, bekræft, bekræft

Det kan måske føles lidt irriterende igen-igen at skulle bekræfte noget med MitID, når du allerede er inde i MobilePay? Men det er med fuldt overlæg og for en sikkerheds skyld. 

Og er det helt ærligt ikke federe at bekræfte med MitID end at blive svindlet for 10.000 kroner?

Billede af en blå baggrund med en illustration af en pige, der holder en telefon

Alle hedder deres fulde navn

På den måde ved du altid, hvem du sender penge til og modtager penge fra. Det betyder, at folk med dårlige intentioner er mindre tilbøjelige til at lave chikane, fordi vi alle kan se, hvem de er. Og så hjælper det også os i MobilePay med at finde frem til svindlere, hvis skaden allerede er sket.

Billede af en blå baggrund med en illustration af et skjold med en lås

Husk, du kan blokere brugere!

Hvis du oplever, at en anden bruger chikanerer dig eller sender dig uønskede henvendelser i appen, kan du blokere vedkommende. Vælg personen under “Aktiviteter”, tryk på de tre prikker oppe i højre hjørne og vælg “Bloker”. Nu kan de ikke længere sende dig penge eller beskeder i MobilePay.

Har du spørgsmål?