MobilePay spørgsmål og svar pr. 20.07.2019


MobilePay Box

Kom i gang

Hvad er MobilePay Box?

MobilePay Box er en ny funktion i din MobilePay-app, der gør det let for dig at samle penge ind til en fælleskasse – f.eks. en indsamling til en gave på arbejdet, klassekassen i skolen eller måske til madklubben. Dvs. MobilePay Box fungerer som fælleskassen – altså, en hvilken som helst kasse, man indbetaler til. 

Når du opretter en MobilePay Box, får du dit eget Box-ID, som andre MobilePay-brugere nemt kan sende penge til.

Pengene, der bliver sat ind, ender i din MobilePay Box og bliver altså holdt separat fra din egen økonomi. Du kan nemt overskue, hvem der har betalt hvad, og når pengene skal bruges, kan du nemt distribuere dem. 

MobilePay Box er gratis at oprette, og du kan eje og oprette op til tre af dem. Der er kun én person, der kan administrere den oprettede MobilePay Box. 

MobilePay Box er en funktion (tilvalgsløsning) i MobilePay-appen og ikke en selvstændig app.

Læs mere om MobilePay Box

Hvordan opretter jeg en MobilePay Box?

Du går ind i din MobilePay-app under menupunktet ’Box’ og følger vejledningen.

Du får dit eget Box-ID, som du kan dele med dem, der skal sende penge til din MobilePay Box.

Koster det noget at oprette en MobilePay Box?

Det koster ikke noget at oprette en MobilePay Box ligesom de første 999 kr. du modtager er helt gratis.

Det koster 15 kr. for hver tusinde kroner, der samlet bliver indbetalt til en MobilePay Box. Altså, når der er indsamlet 1.000 kr. i alt, koster det 15 kr. og når der er indsamlet 2.000 kr. i alt koster det igen 15 kr., osv. Pengene bliver automatisk trukket fra de indsamlede penge i en Box. På den måde er alle med til at dele omkostningen.

Hvordan får jeg folk til at indbetale til min MobilePay Box?

Du kan dele linket til din MobilePay Box direkte fra din MobilePay Box og fx sende via mail, sms, Messenger.

Eller du kan give dit MobilePay Box-ID til dem, der skal indbetale (eks. ’box12345’) – det ID, som modtageren skal indtaste dér, hvor man normalt indtaster telefonnummer, når man vil sende penge med MobilePay. 

Må jeg bruge MobilePay Box til erhverv?

Nej, MobilePay Box må kun bruges til private formål.

Må jeg bruge MobilePay Box til offentlig indsamlinger?

Nej, MobilePay Box må kun bruges til private formål.

Brug

Hvordan indbetaler jeg til en MobilePay Box?

Som indbetaler til MobilePay Box indtaster du MobilePay Box-ID’et (eksempel: ’box12345’) dér, hvor du normalt indtaster telefonnummer, når du vil sende penge i MobilePay.

Hvis du modtager et betalingslink fra personen, der administrerer en MobilePay Box, vil MobilePay Box-ID’et være præudfyldt. 

Hvor ser jeg indbetalingerne til min MobilePay Box?

Hvis du administrerer en MobilePay Box, kan du se alle aktiviteterne under ”Box” i MobilePay-menuen.

Hvad gør jeg, hvis maximum-beløbet i min MobilePay Box er nået?

Hvis du har fået indbetalt op til 15.000 kr., som er maks. per MobilePay Box årligt, så kan du oprette en ny MobilePay Box og få et nyt MobilePay Box-ID.

Du kan oprette op til 3 MobilePay Box.

 

Kan jeg bruge samme MobilePay Box igen?

Ja. Du sagtens bruge din Box til en ny indsamling, så længe du ikke har ramt det årlige maks. på 15.000 kr. i indgående beløb. Og du kan til enhver tid ændre navnet på den. Selvom du ændrer navnet på din Box, vil du stadig kunne se tidligere indbetalinger.

Hvis du derimod har fået indbetalinger for op til 15.000 kr., som er det årlige maks. per MobilePay Box, kan du ikke bruge denne Box igen resten af indeværende kalenderår - heller ikke selvom du har udbetalt pengene. Men du kan oprette en ny MobilePay Box, hvor du så modtager et nyt Box-ID.

I alt kan du oprette og administrere op til tre MobilePay Box.

Jeg kan ikke se MobilePay Box i menuen?

Du skal have den seneste version af MobilePay for at kunne se ’Box’ i menupunktet. Gå ind i App Store eller Google Play og opdater til den seneste version. 

Jeg kan ikke sende penge til en MobilePay Box?

Hvis det er første gang du skal indbetale til en MobilePay Box, kan det skyldes, at du ikke har den nyeste version af MobilePay. Gå ind i App Store eller Google Play og opdater din app.

Hvis en MobilePay Box har nået sit maksimum for indbetaling (15.000 kr. årligt), vil du få en besked om, at du ikke kan indbetale til denne MobilePay Box.

Kan jeg åbne linket til indbetaling til en MobilePay Box på en computer?

Det er muligt at åbne betalingslinket på en computer. Når du åbner linket på en computer, får du en QR-kode på skærmen, som du bare skal scanne og derefter vælge beløb og godkende betalingen.

Kan jeg slette en oprettet MobilePay Box?

Nej, du kan ikke slette en Box, når den først er oprettet, men du kan ændre navnet på den, hvis du ønsker at bruge den til et andet formål. Fx hvis du ønsker at bruge den i fodboldklubben i stedet for klassekassen.

Du kan også vælge at deaktivere din MobilePay Box, så der ikke kan indbetales penge. Sådan gør du:

Skal jeg have MobilePay for at kunne indbetale til en MobilePay Box?

Ja, du skal have MobilePay for at kunne oprette og betale til en MobilePay Box.

Hvad gør jeg, hvis jeg har mistanke om misbrug af min MobilePay Box?

Hvis du mener, at der er gennemført betalinger med MobilePay, som du ikke har godkendt, medvirket til eller foretaget, skal du kontakte os hurtigst muligt, og lave en indsigelse.

Se mere her

Fakta

Er der en beløbsgrænse per MobilePay Box?

Du kan modtage op til 15.000 kr. med en MobilePay Box årligt. Når du rammer grænsen på 15.000 kr., kan du ikke modtage flere penge i dét kalenderår - heller ikke selvom du udbetaler de 15.000 kr. Når et nyt år begynder, kan du igen modtage penge med Box.

Den samlede saldo i en Box kan max være 15.000 kr.

Du kan oprette op til tre MobilePay Box.

Bemærk, at når du overfører penge fra en MobilePay Box som du administrerer, har det indflydelse på din daglige beløbsgrænse i MobilePay.

Læs mere om beløbsgrænser

MobilePay Box er et e-penge-produkt - hvad betyder det?

At MobilePay Box er et e-penge-produkt betyder, at pengene bliver holdt elektronisk i MobilePay Box som e-penge, men bliver udbetalt som helt normale penge. Du kan bruge e-penge i butikker, der har MobilePay MyShop, sende pengene til din egen MobilePay eller til en privat bankkonto. Du kan læse mere om betingelserne for brug af MobilePay Box i vores betingelser i afsnittet om MobilePay Box.

Hvad er et Box-ID?

Et Box-ID fungerer på samme måde som et telefonnummer eller en butiks MobilePay-nummer. Det er det nummer, som du skal indtaste, når du vil overføre penge til en MobilePay Box. Box-ID’et består af ordet ’box’ efterfulgt af 5 cifre - for eksempel ’box12345’.

Hvem administrerer en MobilePay Box?

Det er kun den person, der har oprettet MobilePay Box, som kan administrere den, og der kan kun være én administrator per MobilePay Box. Det er ikke muligt at overføre administrationen af en MobilePay Box fra en person til en anden person.

Påvirker en MobilePay Box mine beløbsgrænser?

Ja, både når du indbetaler til en MobilePay Box, og når du som ejer af en MobilePay Box modtager og sender penge, vil det påvirke din årlige og daglige beløbsgrænse.  Dog vil udbetalinger fra en MobilePay Box til din egen MobilePay ikke påvirke din årlige beløbsgrænse.

Hvem kan se, hvor meget der er blevet indbetalt til en MobilePay Box?

Det er kun administratoren (ejeren) af en MobilePay Box, der kan se, hvor meget der er indbetalt, eller hvor meget der er udbetalt fra den MobilePay Box, han/hun har oprettet. 

Hvor mange MobilePay Box kan jeg oprette?

Du kan oprette op til tre MobilePay-Box. Hver Box kan maximalt modtage 15.000 kr. årligt (kalenderår).

Hvis du har en MobilePay Box, der ikke har nået maksimum-beløbet på de 15.000 kr., kan du altid ændre navnet og bruge den til din næste indsamling.

Kan alle bruge MobilePay Box?

MobilePay Box er en løsning til alle, der har MobilePay. Det er dog ikke muligt at oprette en MobilePay Box, hvis du har en iPhone med iOS  9-styresystem og ældre – det betyder bl.a., at du ikke kan tilgå ’Box’ området i MobilePay, hvis du har en iPhone 4 eller ældre.

Alle med MobilePay kan indbetale til en MobilePay Box.