MobilePay spørgsmål og svar pr. 15.10.2019


MobilePay Point of Sale

Kom i gang

Hvordan får jeg Mobilepay Point of Sale?

Med MobilePay Point of Sale er MobilePay integreret i dit kassesystem, din betalingsterminal eller din salgsautomat. Du skal derfor både have en aftale med os, og sikre dig at din kasse- eller terminalleverandør understøtter MobilePay i deres løsning.

Sådan får du MobilePay Point of Sale

Start med at bestille MobilePay Point of Sale her.

Følg flowet og vælg 'MobilePay Point of Sale', når du kommer til produktvalg.

Hvis du ønsker at oprette flere forskellige salgssteder, skal du gøre det som en del af oprettelsen. Se hvordan her.

Herefter kontakter vi dig for at færdiggøre oprettelsen.

Hvis du vil have MobilePay i en alt-i-en-terminal

Med en alt-i-en-terminal kan du tilbyde dine kunder at betale på den måde, de foretrækker. Om det er med kort eller MobilePay.
Kontakt én af de terminalleverandører, som MobilePay samarbejder med. De hjælper dig med at vælge den løsning, der passer til dig. Det er også dem, du indgår aftalen om terminalen med. MobilePay arbejder sammen med følgende terminalleverandører:

Verifone
Bambora
GoAppified

Hvis du vil have MobilePay via dit kassesystem

Kontakt én af de kasseleverandører, som vi samarbejder med og hør om de muligheder, de tilbyder.

Se hvilke kasseleverandører vi samarbejder med.

Du skal bruge en MobilePay-boks ved kassen, der gør, at MobilePay kan kommunikere med kassesystemet. Hvis din kassesystemleverandør er certificeret, kan de oplyse, hvordan du bestiller og installerer MobilePay-boksen.
White MobilePay Box
Alternativt kan du købe boksen hos disse forhandlere:

Atea A/S 

EG A/S 

GoAppified A/S

Når du har oprettet MobilePay Point of Sale til din virksomhed og har modtaget kasse-ID-numre og MobilePay-bokse, er du klar til installation. Din kasseleverandør kan hjælpe dig med installationen. Det er også din kasseleverandør, der hjælper med fejlmelding, hvis der mod forventning opstår problemer med MobilePay.

Hvis du vil have MobilePay i en selvbetjent automat

Har du en selvbetjent automat, skal leverandøren af betalingssystemet i din automat foretage integrationen med MobilePay. 

Hvis din automat modtager betalinger, er der mulighed for at vise en QR-kode i displayet, som kunden kan scanne med MobilePay. Herefter skal kunden blot godkende betalingen. 

Kontakt din leverandør for at høre om mulighederne for at få MobilePay i din automat. 

Hvad sker der, efter jeg har bestilt MobilePay til min virksomhed?

Når du har bestilt MobilePay til din virksomhed, gennemgår vi de oplysninger, du har indtastet. Før vi kan begynde at overføre penge til din bankkonto, skal vi fx have bekræftet, at det er din virksomhed, der ejer kontoen. Det er for at sikre, at de penge, som dine kunder betaler via MobilePay, lander på din virksomheds konto.
Vi sender en bekræftelse på e-mail, så snart det hele er på plads.
Du kan følge med i, hvor langt vi er med oprettelsen på MobilePay-portalen.

Jeg har oprettet MobilePay til min virksomhed, men kan ikke modtage betalinger - hvorfor?

Når du har bestilt MobilePay til din virksomhed, gennemgår vi de oplysninger, du har indtastet. Før vi kan begynde at overføre penge til din bankkonto, skal vi fx have bekræftet, at det er din virksomhed, der ejer kontoen. Det er for at sikre, at de penge, som dine kunder betaler via MobilePay, lander på din virksomheds konto.
Hvis du derfor ikke kan modtage betalinger, kan årsagen være, at din bankkonto endnu ikke er bekræftet.
Vi sender en bekræftelse på e-mail, så snart det hele er på plads. Du kan følge med i, hvor langt vi er med oprettelsen på MobilePay-portalen.

Hvordan får jeg bekræftet min virksomheds bankkonto?

I de fleste tilfælde bliver din konto bekræftet automatisk. Hvis vi ikke kan bekræfte kontoen automatisk, sender vi dig en e-mail med information om, hvordan du selv kan bekræfte kontoen. Du skal bare gøre følgende:
Når vi har modtaget overførslen, kan vi få bekræftet, at din virksomhed er ejer af kontoen, og vi kan begynde at overføre betalingerne fra dine kunder. Overførslen af alle betalinger sker én gang dagligt. Vær opmærksom på, at den konto, du har registreret i MobilePay, skal være ejet af din virksomhed, før vi kan godkende den.

Hvordan kan jeg se, om min virksomheds bankkonto er bekræftet?

Du kan se alle de bankkonti, du har registreret, og om de er blevet bekræftet, i bankkontioversigten under 'Indstillinger'.

Hvordan monterer jeg MobilePay-boksen?

Din kasseleverandør hjælper i de fleste tilfælde med monteringen af MobilePay-boksen. Vi anbefaler, at boksene bliver monteret, så de sidder et synligt sted ved kasseterminalen, hvor de samtidig sidder godt fast og ikke kan flyttes.

Se kasseleverandører her.

 

Hvordan ved jeg, om mit kassesystem kan bruge MobilePay?

For at få MobilePay Point of Sale kræver det, at dit kassesystem er online, og det skal være integreret med MobilePay. Det er din kasselerandør, der sørger for det.
Se de kasseleverandører vi samarbejder med her.

Skal jeg selv stå for marketingmateriale til butikken?

Nej, MobilePay leverer mærkater til opsætning ved kasseområdet og til butikkens indgangsparti.

Hvor lang tid går der typisk fra bestilling til min MobilePay Point of Sale-løsning virker?

Hvor hurtigt din virksomhed kan være i gang afhænger af, hvor hurtigt vi kan få de nødvendige oplysninger om din virksomhed og din kasse- eller terminalleverandør.

Kan jeg oprette flere forskellige betalingssteder?

Hvis du vil oprette flere forskellige betalingssteder, hvis du har flere butikker, kan du gøre det i forbindelse med, at du opretter MobilePay Point of Sale til din virksomhed. Når du har oprettet dit første betalingssted, kan du nemt oprette flere ved at klikke på 'Tilføj forretning'. 
Hvis du vil oprette flere betalingssteder (hvis du fx ønsker Point of Sale i en ny butik), efter at du har oprettet MobilePay Point of Sale til din virksomhed, så skriv til erhverv@mobilepay.dk eller ring til os på 45 14 44 40.

Brug

Hvordan administrerer jeg MobilePay Point of Sale?

Vi arbejder på en løsning online, hvor du kan administrere MobilePay Point of Sale. Indtil løsningen er klar, får du hver måned en oversigt fra os, der giver et overblik over den seneste måneds transaktioner.

Hvor kan jeg se en oversigt over mine Point of Sale-konti?

Vi arbejder på en løsning online, hvor du kan administrere MobilePay Point of Sale. Flere af de banker, vi samarbejder med, har dog løsninger, der understøtter afstemning af MobilePay-betalinger. Så hør evt. din bank, om de har en løsning, du kan bruge.

Hvordan laver jeg en kontooverførsel?

Det er desværre ikke muligt at lave en kontooverførsel pt. Vi arbejder på en løsning online, hvor du kan administrere MobilePay Point of Sale.

Hvordan opretter jeg en automatisk saldotømning?

Vi arbejder på en løsning online, hvor du kan administrere MobilePay Point of Sale. Flere af de banker, vi samarbejder med, har dog løsninger, der understøtter afstemning af MobilePay-betalinger. Så hør evt. din bank, om de har en løsning, du kan bruge.

Hvad gør jeg, hvis jeg oplever tekniske problemer med min Point of Sale-løsning?

Hvis du oplever tekniske problemer med MobilePay Point of Sale, som ikke ser ud til at skyldes andre driftsmæssige problemer, skal du kontakte din virksomheds supportafdeling eller din kasseleverandør. De undersøger årsagen til problemet, og har mulighed for at fejlmelde systemet.

Se de kasseleverandører vi samarbejder med her.

Oplever du problemer med din boks, skal du kontakte den, du har købt boksen af.


Hvordan laver jeg afstemning med MobilePay Point of Sale?

Vi arbejder på en løsning online, hvor du kan administrere MobilePay Point of Sale - herunder også afstemning. Flere af de banker, vi samarbejder med, har dog løsninger, der understøtter afstemning af MobilePay-betalinger. Så hør evt. din bank, om de har en løsning, du kan bruge.

Hvordan registrerer jeg en ny bankkonto?

Du kan se alle de bankkonti, du har registreret, og tilføje nye bankkonti i bankkontooversigten under 'Indstillinger'.
Husk, at du skal have bekræftet din bankkonto, før vi kan begynde at overføre penge til den.

Hvordan registrerer jeg en ny ejer til min Point of Sale aftale?

Skifter virksomheden CVR-nummer, eller skal en Point of Sale aftale overdrages til en ny ejer, skal der foretages et ejerskifte hos MobilePay. Sådan gør du:

Hvis Point of Sale aftalen overdrages til ny ejer, der ikke er kunde hos os i forvejen, skal den nye ejer først oprette sig som MobilePay-kunde før vi kan foretage ejerskiftet. Opret dig her.

Bemærk, at behandlingen af ejerskiftet kan tage op til 5-7 hverdage. Husk også at informer din terminalleverandør omkring ejerskiftet.

Hvordan bestiller jeg nyt marketingmateriale til butikken, når det gamle skal udskiftes?

Hvis du vil bestille nyt marketingmateriale, fx klistermærker, til din butik skal du skrive til erhverv@mobilepay.dk eller ringe til os på 45 14 44 40.

Har du spørgsmål om MobilePay Point of Sale med administration i Business Online?

Få svar på dine spørgsmål om, hvordan du administrerer din Point of Sale-løsning i Business online, log ind her.

Fakta

Hvad koster MobilePay Point of Sale?

Du betaler pr. MobilePay-transaktion i din butik. Det koster mellem 0,30 til 0,75 kr. (momsfrit) og afhænger af, hvor mange MobilePay-transaktioner, du har i butikken. Derudover kommer betaling for udstyr, som fx terminaler.

Se priser her.

 

Hvad er MobilePay Back?

Hvis du tilbyder MobilePay i din fysiske butik eller i din app, kan dine kunder være heldige at få deres købsbeløb tilbage, når de betaler med appen.
Udvælgelsen er helt tilfældig, og vores algoritme tager ikke højde for, hvad din kunde køber, og hvilket beløb de køber for. Alle, der betaler med MobilePay i din forretning eller app, har en chance for at få deres købsbeløb tilbage.
Der er altså ingen omkostninger ved MobilePay Back – hverken for din forretning eller for dine kunder. Og der er ingen, der har tilmeldt sig en konkurrence. MobilePay sørger for, at købsbeløbet automatisk bliver ført tilbage til din kundes konto.

Læs mere om MobilePay Back

Sådan fungerer det

Vi har udviklet en algoritme, som tilfældigt udvælger købsbeløb. Dine kunders data bliver ikke udleveret til nogen.
Systemet er sat sådan op, at det primært er små køb, vi giver tilbage. Det størst mulige beløb, dine kunder kan få tilbage, er 1.500 kroner. Det er da også en sjat!
MobilePays generelle forretningsbetingelser er i øvrigt uændrede.
Se betingelser for MobilePay

Kvitteringer

Skal man have en MobilePay Point of Sale løsning, for at kunne tilbyde kunderne digitale kvitteringer?

Nej. Det er ikke et krav at have MobilePay Point of Sale. Du kan godt få MobilePay kvitteringer til kortbetalinger alene, hvis virksomheden har en aftale med Storebox. Har kunden det samme kort i sin MobilePay-app, så vil kvitteringen automatisk fremgå her.

Kan alle virksomheder tilbyde kvitteringer med MobilePay?

For at kunne tilbyde digitale kvitteringer til kunderne, skal virksomheden have et kassesystem, der er integreret med MobilePay Point of Sale og/eller en betalingsterminal, der understøtter kvitteringer gennem Storebox.

Hvordan tilmelder jeg min forretning til kvitteringer i MobilePay?

Send os en e-mail til erhverv@mobilepay.dk, hvis du ønsker at tilmelde din forretning eller høre mere om løsningen. E-mailen skal indeholde en række informationer om din virksomhed:
Vi kontakter dig, når vi har modtaget mailen, og hjælper dig med det videre forløb.

Hvilke kassesystemsleverandører tilbyder integration med kvitteringer?

Ajour, Bording, CashBox, Datacon, EG, ePay, Extenda, Fona, Frogne, Kyborg, Micros, NaviPartner, NPS, Visma og Wallmob (listen udvides løbende).

Hvordan får jeg integreret MobilePay Kvitteringer i min kasse?

For at en butik kan levere kvitteringer i MobilePay, skal butikken have:

Få mere information ved at kontakte:

Hvad koster MobilePay Kvitteringer?

Pris og aftalegrundlag bliver håndteret af Storebox. Det koster ikke dine kunder noget at få kvitteringer i MobilePay.

Til medarbejdere i butikker

Hvordan virker løsningen for kunderne?

Tag din telefon, åbn MobilePay-appen og hold den hen til terminalen. Husk at slå Bluetooth til. Telefonen kommunikerer med terminalen via Bluetooth, og du vil få en betalingsskærm frem, som du kender fra overførsler til venner. Swipe godkend, og købet er gennemført.

Hvad kræver det af mine kunder?

Det kræver først og fremmest, at den nyeste version af MobilePay er installeret på kundens telefon. Derudover kræver det, at kunden minimum har iOS 9.0 eller Android 5.0 på telefonen. Løsningen virker ikke på Windows-telefoner.

Kan MobilePay til terminal fungere offline?

Nej, der skal være adgang til internettet.

Hvorfor kan kunden ikke gennemføre betalingen med MobilePay?

Er der en risiko for, at pengene opkræves forkert - fx hos MobilePay-brugeren bagved i køen?

For at få en MobilePay-betalingsanmodning fra terminalen, skal der maksimalt være 10 cm. afstand mellem telefonen og betalingsterminalen. Derfor er risikoen lille for, at en forkert telefon vil opfange en anden kundes betaling. Kunden skal også altid godkende anmodningen med et swipe for at betale beløbet.

Hvad skal jeg som medarbejder gøre for, at kunden kan betale med MobilePay via terminal?

Hvis butikken har integreret terminalen til kasseapparatet, skal du blot trykke på ”betal ved terminal”-knappen på kasseapparatet. Så sendes beløbet til terminalen. Præcis på samme måde, som du gør ved en kortbetaling. Terminalen ved herefter, hvilken betalingsmetode kunden vil bruge.

Kan kunden hæve over beløbet?

Nej, det er ikke muligt at hæve over beløbet med MobilePay.

Kan jeg tilbageføre penge til en kunde via MobilePay?

Det er som udgangspunkt ikke muligt at tilbageføre beløbet via MobilePay - med mindre kassesystemet understøtter det.

Hvor meget kan en kunde betale med MobilePay?

Den daglige beløbsgrænse er 15.000 kr. ved betaling i butikker, mens den fortsat er 10.000 kr. når man overfører fra person til person. Vær opmærksom på, at det er den daglige samlede beløbsgrænse og ikke pr. overførsel.

Hvad koster det for kunden at betale med MobilePay?

Det er gratis for kunden at bruge MobilePay.

Kan MobilePay-bekræftelsen benyttes som kvittering - fx i tilfælde af reklamation eller returnering?

Nej, kunden skal bruge sin bon eller være tilmeldt kvitteringer i MobilePay, såfremt butikken tilbyder det.

Hvorfor kører MobilePay langsomt?

Nedsat hastighed kan skyldes problemer med adgang til internettet. Undersøg, om både butikken og kunden er online.

Hvis betaling er godkendt på mobil og kunden har kvittering – er betalingen gået igennem. Også selvom terminalen melder fejl.

Hvad er NFC og Bluetooth?

To teknologier til at overføre data mellem enheder – i dette tilfælde mellem kasseapparatet og kundens telefon.

Hvad er en QR-kode?

QR (Quick Response) er en 'billede-kode', der fungerer på samme måde som en stregkode. Kunder med telefoner, der ikke understøtter Bluetooth eller NFC, kan scanne QR-koden på MobilePay-boksen for at betale.

Hvilke teknologier bygger terminalen på?

Når kunden holder telefonen tæt på terminalen, benyttes Bluetooth til at formidle til MobilePay, hvilken terminal/kasse kunden står ved. 
Når MobilePay har identificeret terminalen, modtages beløbet automatisk på telefonen, og betalingen overføres til den rette modtager lige så sikkert som enhver anden MobilePay-transaktion.

BLE (Bluetooth Low Energy) – er en trådløs kommunikationsteknologi med lavt energiforbrug, der bliver brugt i flere forskellige apps. I MobilePay bliver den brugt til kommunikation på samme afstand som NFC.

Hvor lang radius er der på BLE-chippen - kan man risikere at betale for andre ved en fejl?

Radiosignaler kan under særlige forhold læses længere væk, end man regner med. Derfor har vi besluttet, at brugeren altid skal godkende betalingen, modsat det man ser på kontaktløse betalingskort og i NFC-wallets. Kunden godkender betalingen med et swipe i MobilePay-appen.

Hvordan ved jeg, at en kundes MobilePay-betaling er gået igennem, hvis der opstår fejl?

Hvis kunden kan vise en aktiv kvittering på sin telefon, så er betalingen gået igennem og du modtager betalingen som butik. Tjek fx kundens kvittering for dato, tid og butik for at validere, at det er den rigtige kvittering.