MobilePay spørgsmål og svar pr. 23.10.2019


Kom i gang

Hvad kræver det at få MobilePay AppSwitch?

MobilePay AppSwitch understøtter apps, der er bygget specifikt til Android og iOS. For at du kan bruge MobilePay AppSwitch i din virksomheds app, skal man kunne  bruge dine varer uden for dit app-univers. Det kan fx være billetter, fysiske varer og lignende. Du kan ikke bruge løsningen til salg af digitale produkter eller services, som kunden forbruger i dit app-univers, fx læsning af magasiner in-app.
 

Hvordan får jeg MobilePay AppSwitch i min virksomhed?

Du kan oprette MobilePay AppSwitch til din virksomhed på MobilePay-portalen.
Følg flowet og udfyld felterne. Du skal ikke vælge andet end MobilePay AppSwitch ved produktvalg.
 

Hvorfor skal jeg indsende dokumentation og give oplysninger om min virksomhed og dens ejere?

Som finansiel virksomhed har vi pligt til at indsamle oplysninger om vores kunder. Vi bruger oplysningerne til at sikre, at MobilePay ikke bliver misbrugt til ulovlige aktiviteter. Vi beder dig derfor om legitimation og information om din virksomhed, samt hvad du skal bruge MobilePay til.

Hvad sker der, efter jeg har bestilt MobilePay AppSwitch?

Når du har udfyldt informationerne online, har du bestilt MobilePay AppSwitch til din virksomhed. Vi gennemgår oplysningerne og sender dig en e-mail, så snart du kan bruge MobilePay. Hvis vi har behov for yderligere oplysninger, kontakter vi dig hurtigst muligt. Du kan altid se status for din oprettelse ved at logge ind på MobilePay-portalen

Hvordan opretter jeg et AppSwitch ID?

Vi arbejder på en løsning, hvor din virksomhed selv kan oprette AppSwitch ID'erne online. Indtil den er klar, hjælper vi med at oprette ID'erne, som I efterfølgende indsætter i jeres app. Skriv til erhverv@mobilepay.dk