MobilePay spørgsmål og svar pr. 15.10.2019


Brug

Generelt

Kan jeg have forskellige pinkoder til forskellige smartphones/tablets?

Ja. Hver enkel bruger kan få sin egen pinkode til MyShop-appen.

Ønsker du at MyShop-appen skal benyttes på flere smartphones/tablet til samme bruger, skal du bruge det samme login på tværs af enheder. Herefter kan den enkelte bruger gå ind i portalen og selv hente aktiveringskoden til hver enkel enhed.

Hvorfor bliver der ikke overført betalinger til min bankkonto?

Før vi kan overføre penge til din bankkonto, skal vi have bekræftet, at det er din virksomhed, der ejer kontoen. Det sikrer, at de penge, du har modtaget via MobilePay bliver overført til din virksomhedskonto. Har du ikke fået bekræftet din bankkonto af os, tilbageholder vi dine penge, indtil bekræftelsen er gennemført.

Hvornår bliver MobilePay-betalingerne overført til min bankkonto?

Indbetalingerne fra MobilePay bliver overført til din bankkonto én gang dagligt. Det er ikke muligt selv at vælge, hvornår overførslen skal finde sted.

Hvorfor er det overførte beløb mindre end mit faktiske salg?

Før vi overfører penge til din konto, fratrækker vi eventuelle tilbagebetalinger og gebyrer, medmindre du har valgt månedlig fakturering. Du kan altid se oplysninger om den enkelte overførsel under 'Overførsler'.
Du kan se oplysninger om salg, tilbagebetalinger, gebyrer og det samlede overførte beløb.

Hvor kan jeg se de gebyrer, jeg har betalt?

Hvis du ikke har valgt månedlig fakturering, kan du se de samlede gebyrer for en bestemt periode under 'Overførsler' på MobilePay-portalen.

Kan jeg selv vælge, hvordan jeg vil betale gebyrer?

Ja. Du kan enten vælge at få fratrukket gebyrer, før vi overfører penge til din bankkonto, eller ved månedlig fakturering.

Hvordan foregår indløsning af MobilePay MyShop-transaktioner?

Du behøver kun en MobilePay-aftale for at kunne modtage MyShop-betalinger. Vi håndterer processen i forhold til indløsning af transaktionerne.

Jeg har glemt min e-mail - hvad gør jeg?

Skriv til os via erhverv@mobilepay.dk eller ring på 45 14 44 40 for at få oplyst den e-mail, der blev brugt i forbindelse med bestillingen af MobilePay.

Hvordan opretter jeg mine egne betalingslinks og QR-koder?

Du kan oprette dine egne betalingslinks, hvis du har MyShop og har oprettet et MobilePay-nummer. Du kan både oprette et betalingslink, en QR-kode og en mærkat, som du kan gemme som en billedfil og selv printe/trykke, her.

Kan jeg tilføje en besked til et betalingslink?

Ja, du kan tilføje en besked, når du skaber dit betalingslink.

Du bestemmer selv, om betaleren skal have mulighed for at kunne udfylde beskedfeltet, eller om du vil låse beskedfeltet, så man ikke kan slette eller ændre i den besked, du skriver. Du kan se beskeden på MobilePay-portalen. Klik på 'Salg' i venstremenuen. Her vil du kunne finde beskeden under overskriften 'Information' på salgsoversigten.

Log på MobilePay-portalen.

Hvad kan jeg bruge mine betalingslinks til?

Et betalingslink er et link, som du fx kan sætte på virksomhedens fakturaer, så dine kunder nemt kan betale til virksomhedens MobilePay-nummer. Betalingslinks er underlagt de samme vilkår og betingelser som MobilePay MyShop.

Bemærk, du må ikke bruge betalingslinks til onlinesalg og netbutikker.

MyShop-appen

Hvordan ændrer jeg pinkoden til MyShop-appen?

Du kan til hver en tid ændre pinkoden til MyShop-appen.

Din pinkode er nu skiftet for alle de enheder, du har tilknyttet MyShop-appen.

MyShop skift pinkode

Hvor mange enheder kan jeg bruge MyShop-appen på samtidig?

Du kan bruge appen på så mange enheder samtidig, som du ønsker. Du skal blot aktivere hver enkelt enhed med en aktiveringskode for at sikre, at du har fuld kontrol med, hvem der har adgang til appen.

Hvordan blokerer jeg adgangen til MyShop-appen?

Du kan som Super Manager logge på MobilePay-portalen og ændre en brugers adgang. Det kan du fx gøre, hvis en bruger ikke længere skal have adgang til at se betalingssteder i MyShop-appen. På MobilePay-portalen kan du fravælge betalingssteder, brugeren har adgang til, så brugeren ikke længere har adgang til disse i MyShop-appen.

I MyShop-appen møder brugeren beskeden: "du er ikke blevet tildelt adgang til nogen betalingssteder”.

Kan jeg blokere adgang til MyShop-appen fra en bestemt telefon eller tablet?

Nej, det er ikke muligt at blokere adgang til appen fra en bestemt telefon eller tablet. Hvis du vil blokere adgang til appen, anbefaler vi, at du ændrer pinkoden.

Hvor i MyShop-appen ser jeg mine indbetalinger?

Under 'Aktiviteter' kan du se alle indbetalinger fra dine kunder.
Har du flere betalingssteder, kan du skifte mellem dem under 'Indstillinger'.

MyShop - Betalingsdetaljer 01MyShop - Betalingsdetaljer 02

Hvordan skifter jeg mellem betalingssteder i MyShop-appen?

Hvis du har flere betalingssteder, kan du under 'Indstillinger' skifte mellem dem.

MyShop - Betalingssted 01

MyShop - Betalingssted 02MyShop - Betalingssted 03

Hvordan kan jeg bruge MyShop-appen som betalingsterminal?

Når du har hentet MyShop-appen og godkendt dit betalingssted, har du mulighed for at bruge din mobil og MyShop-app som betalingsterminal. Funktionen er en bluetooth-løsning, og det kræver, at både du og kunden har aktiveret bluetooth på mobilen.
Brug MyShop-appen som betalingsterminal:

Hvordan anmoder jeg om betaling fra en kunde i MyShop-appen?

Du kan via MyShop-appen anmode dine kunder om det beløb, de skal betale, og dermed lade din telefon fungere som en betalingsterminal.
Bemærk. Både du og kunden skal have Bluetooth slået til for at kunne bruge 'Anmod'-funktionen via Bluetooth.

MyShop - Anmod 01MyShop - Anmod 02MyShop - Anmod 03MyShop - Anmod 04