MobilePay spørgsmål og svar pr. 23.10.2019


Kom i gang

Hvordan får jeg Mobilepay Point of Sale?

Med MobilePay Point of Sale er MobilePay integreret i dit kassesystem, din betalingsterminal eller din salgsautomat. Du skal derfor både have en aftale med os, og sikre dig at din kasse- eller terminalleverandør understøtter MobilePay i deres løsning.

Sådan får du MobilePay Point of Sale

Start med at bestille MobilePay Point of Sale her.

Følg flowet og vælg 'MobilePay Point of Sale', når du kommer til produktvalg.

Hvis du ønsker at oprette flere forskellige salgssteder, skal du gøre det som en del af oprettelsen. Se hvordan her.

Herefter kontakter vi dig for at færdiggøre oprettelsen.

Hvis du vil have MobilePay i en alt-i-en-terminal

Med en alt-i-en-terminal kan du tilbyde dine kunder at betale på den måde, de foretrækker. Om det er med kort eller MobilePay.
Kontakt én af de terminalleverandører, som MobilePay samarbejder med. De hjælper dig med at vælge den løsning, der passer til dig. Det er også dem, du indgår aftalen om terminalen med. MobilePay arbejder sammen med følgende terminalleverandører:

Verifone
Bambora
GoAppified

Hvis du vil have MobilePay via dit kassesystem

Kontakt én af de kasseleverandører, som vi samarbejder med og hør om de muligheder, de tilbyder.

Se hvilke kasseleverandører vi samarbejder med.

Du skal bruge en MobilePay-boks ved kassen, der gør, at MobilePay kan kommunikere med kassesystemet. Hvis din kassesystemleverandør er certificeret, kan de oplyse, hvordan du bestiller og installerer MobilePay-boksen.
White MobilePay Box
Alternativt kan du købe boksen hos disse forhandlere:

Atea A/S 

EG A/S 

GoAppified A/S

Når du har oprettet MobilePay Point of Sale til din virksomhed og har modtaget kasse-ID-numre og MobilePay-bokse, er du klar til installation. Din kasseleverandør kan hjælpe dig med installationen. Det er også din kasseleverandør, der hjælper med fejlmelding, hvis der mod forventning opstår problemer med MobilePay.

Hvis du vil have MobilePay i en selvbetjent automat

Har du en selvbetjent automat, skal leverandøren af betalingssystemet i din automat foretage integrationen med MobilePay. 

Hvis din automat modtager betalinger, er der mulighed for at vise en QR-kode i displayet, som kunden kan scanne med MobilePay. Herefter skal kunden blot godkende betalingen. 

Kontakt din leverandør for at høre om mulighederne for at få MobilePay i din automat. 

Hvad sker der, efter jeg har bestilt MobilePay til min virksomhed?

Når du har bestilt MobilePay til din virksomhed, gennemgår vi de oplysninger, du har indtastet. Før vi kan begynde at overføre penge til din bankkonto, skal vi fx have bekræftet, at det er din virksomhed, der ejer kontoen. Det er for at sikre, at de penge, som dine kunder betaler via MobilePay, lander på din virksomheds konto.
Vi sender en bekræftelse på e-mail, så snart det hele er på plads.
Du kan følge med i, hvor langt vi er med oprettelsen på MobilePay-portalen.

Jeg har oprettet MobilePay til min virksomhed, men kan ikke modtage betalinger - hvorfor?

Når du har bestilt MobilePay til din virksomhed, gennemgår vi de oplysninger, du har indtastet. Før vi kan begynde at overføre penge til din bankkonto, skal vi fx have bekræftet, at det er din virksomhed, der ejer kontoen. Det er for at sikre, at de penge, som dine kunder betaler via MobilePay, lander på din virksomheds konto.
Hvis du derfor ikke kan modtage betalinger, kan årsagen være, at din bankkonto endnu ikke er bekræftet.
Vi sender en bekræftelse på e-mail, så snart det hele er på plads. Du kan følge med i, hvor langt vi er med oprettelsen på MobilePay-portalen.

Hvordan får jeg bekræftet min virksomheds bankkonto?

I de fleste tilfælde bliver din konto bekræftet automatisk. Hvis vi ikke kan bekræfte kontoen automatisk, sender vi dig en e-mail med information om, hvordan du selv kan bekræfte kontoen. Du skal bare gøre følgende:
Når vi har modtaget overførslen, kan vi få bekræftet, at din virksomhed er ejer af kontoen, og vi kan begynde at overføre betalingerne fra dine kunder. Overførslen af alle betalinger sker én gang dagligt. Vær opmærksom på, at den konto, du har registreret i MobilePay, skal være ejet af din virksomhed, før vi kan godkende den.

Hvordan kan jeg se, om min virksomheds bankkonto er bekræftet?

Du kan se alle de bankkonti, du har registreret, og om de er blevet bekræftet, i bankkontioversigten under 'Indstillinger'.

Hvordan monterer jeg MobilePay-boksen?

Din kasseleverandør hjælper i de fleste tilfælde med monteringen af MobilePay-boksen. Vi anbefaler, at boksene bliver monteret, så de sidder et synligt sted ved kasseterminalen, hvor de samtidig sidder godt fast og ikke kan flyttes.

Se kasseleverandører her.

 

Hvordan ved jeg, om mit kassesystem kan bruge MobilePay?

For at få MobilePay Point of Sale kræver det, at dit kassesystem er online, og det skal være integreret med MobilePay. Det er din kasselerandør, der sørger for det.
Se de kasseleverandører vi samarbejder med her.

Skal jeg selv stå for marketingmateriale til butikken?

Nej, MobilePay leverer mærkater til opsætning ved kasseområdet og til butikkens indgangsparti.

Hvor lang tid går der typisk fra bestilling til min MobilePay Point of Sale-løsning virker?

Hvor hurtigt din virksomhed kan være i gang afhænger af, hvor hurtigt vi kan få de nødvendige oplysninger om din virksomhed og din kasse- eller terminalleverandør.

Kan jeg oprette flere forskellige betalingssteder?

Hvis du vil oprette flere forskellige betalingssteder, hvis du har flere butikker, kan du gøre det i forbindelse med, at du opretter MobilePay Point of Sale til din virksomhed. Når du har oprettet dit første betalingssted, kan du nemt oprette flere ved at klikke på 'Tilføj forretning'. 
Hvis du vil oprette flere betalingssteder (hvis du fx ønsker Point of Sale i en ny butik), efter at du har oprettet MobilePay Point of Sale til din virksomhed, så skriv til erhverv@mobilepay.dk eller ring til os på 45 14 44 40.