MobilePay Box

Nu er det nemt at tage ansvar. Brug MobilePay Box til fælleskassen, så er det ingen sag at holde styr på indbetalingerne.

Din tur til at være kassemester?

MobilePay Box gør det nemt at have en fælleskasse - om det er klassekassen, kagekassen eller julefrokostkassen. Alle med MobilePay kan indbetale til en Box, og det smarte er, at indbetalingerne ikke bliver blandet sammen med kassemesterens privatøkonomi.

Det er altså blevet nemt at tage ansvar med MobilePay Box. Så du kan sagtens melde dig som kassemester.

Find ”Box” i menuen i din MobilePay-app. Du kan oprette op til tre MobilePay Box, og med hver Box kan du modtage op til 15.000 kr. årligt.

Hvad koster MobilePay Box?

MobilePay Box er en tilvalgsløsning i MobilePay.

MobilePay Box koster 15 kr. for hver tusinde kroner, der samlet bliver indbetalt til en Box. Når der er indbetalt 1.000 kr. i alt koster det 15 kr. og når der er betalt 2.000 kr. i alt, koster det igen 15 kr., osv. Beløbet bliver automatisk trukket fra den samlede sum i en Box. På den måde er alle med til at dele omkostningen.

Det koster ikke noget at oprette en MobilePay Box ligesom de første 999 kr., du modtager, er helt gratis.

Nemt at indbetale til en Box

Hver Box har sit eget ID, som alle med MobilePay kan indbetale til. Kassemesteren deler Box-linket, fx på sms eller i en chat, som leder til indbetalingen. Hvis et Box-ID ikke er præudfyldt, så husk at indtaste alle karakterer fra Box-ID’et - både tal og bogstaver.

Sådan indbetaler du: 

  • Tryk på linket og på ”Åbn MobilePay”
  • Indtast det beløb, du vil overføre
  • Box-ID'et er præudfyldt
  • Swipe for at betale 
Du kan også bare åbne MobilePay og indtaste Box-ID'et dér, hvor du normalt indtaster mobilnummer. Husk at Box-ID'et både indeholder tal og bogstaver.

Nemt at få pengene ud

Det er kun dig som kassemester, der kan få pengene ud fra jeres MobilePay Box. 

Du kan vælge at:

  • Betale i butikker, der tager imod MobilePay-betalinger via MobilePay-nummer
  • Overføre pengene til din egen MobilePay (som eksemplet i filmen)
  • Udbetale til din egen eller en anden privat konto

Tænker du ud af boxen?

Altså, har du ideer til, hvordan vi kan gøre MobilePay Box endnu bedre? Så vil vi meget gerne høre dem.

Tak for din idé. Husk, vi har ikke mulighed for at svare på det, du skriver i feedback-feltet.

Error

Pay with MobilePay