Tryk på de rigtige knapper

Dit logo er meget værd
Betaling er en tillidssag, og her kommer dit logo ind i billedet. Dine kunder kender dit logo. Når de ser det, giver det straks en fornemmelse af tryghed. Derfor er det meget værd, at dit logo fremstår klart og tydeligt i MobilePay-appen, så kunderne ikke er et sekund i tvivl om, hvem de handler med.

Kvitteringen er det perfekte svar
Forestil dig, at en kunde spørger sig selv: "Hvad er det egentlig lige præcis, jeg betaler for?" Kvitteringen skal levere svaret – hverken mere eller mindre. Så her kommer tre gode spørgsmål til dig: Hvilke informationer er relevante at have med på din kvittering? Hvilke er ikke relevante? Og har du overvejet at lave forskellige kvitteringer til forskellige produkter?
Se mere i vores tekniske dokumentation:

Spred det gode budskab på alle kanaler
Website, regninger, mails, chat, selvbetjening, sms'er, digitale breve og andre kanaler, hvor kunder er i kontakt med din forretning. Benyt enhver lejlighed til at vise dem, at du tilbyder nem og hurtig betaling med MobilePay.
Gør kunderejsen til en kort fornøjelse

Ved dine medarbejdere lige så meget som dig?
Det er en god idé at sørge for, at alle med kundekontakt er klædt på til at kunne guide kunderne optimalt og hjælpe nye i gang med at bruge jeres MobilePay-løsning. For som du ved, handler MobilePay ikke kun om betaling. MobilePay handler også om kundeservice.