Nyhed! Aldersbevis i din MobilePay-wallet
“Kan jeg lige se noget ID?”
Næste gang nogen spørger dig om dit ID, kan du finde dit aldersbevis i din MobilePay-app.
Aldersbeviset ligger under ‘Wallet’ i din app og beviser din alder. Det viser ikke din fødselsdato, men det kan bevise, at du er over 15, 16, 18 eller 21.


Hvor kan jeg bruge aldersbevis henne?
Indtil videre kan du bruge det hos:
- Rema 1000
- 7-Eleven
- På baren, i byen og på klubben
Og vi er i dialog med mange flere steder, så prøv dig frem.

Hvordan kan man se, at det er gyldigt?
Hold øje med:
Det bevægelige vandmærke omkring din alder (fx 18+)
Kanten rundt om kortet og vandmærkerne på kortet, der bevæger sig eller lyser op, når du bevæger din telefon
Datoen nederst på kortet, og hvad klokken er lige nu – også i sekunder
At du i højre hjørne af aldersbeviset kan trykke en QR-kode frem (funktionen er ikke heeelt klar endnu, men den kommer meget, meget snart)
At aldersbeviset bevæger sig, når du trykker på det
Billede? Bare scan pas!
Nogle steder vil kræve, at du har et billede på dit aldersbevis. Derfor kan du tilføje et billede ved at scanne dit pas.
Kan jeg stole på det?
Ja, det kan du godt. Da du som bruger er valideret i MobilePay og dataen kommer fra Det Centrale Personregister (CPR), kan du stole på, at alderen passer i din app. Du kan kun bruge dit pasbillede som billede på aldersbeviset. Du skal bare scanne dit eget pas – og bare lige for en god ordens skyld: Rent teknisk er det slet ikke muligt at scanne en andens!