
MobilePay bliver til Vipps

MobilePay har over 4,6 millioner brugere og 200.000 butikker og webshops i Danmark. Kig dig omkring og se de mange muligheder.
Det skal man lige vænne sig til. Derfor sker det først den 12. januar 2027 💙
Fra den 6. oktober er dit appikon lidt gladere. Derfor skal du kigge efter smileyen, når du vil swipe. Men bare rolig, appen er den samme. Også efter den 12. januar 2027, når vi hedder Vipps. “Vent! Det skal jeg liiige forstå …”


Du skal ikke gøre noget i forbindelse med vores navneskifte. Alt sker helt automatisk, og din app virker helt som den plejer.
Desværre kan svindlerne se det som en mulighed for at lokke personlige oplysninger ud af dig, som de kan misbruge i forskellige scams. Fx få dig til at swipe på en transaktion eller til at få adgang til din MobilePay, bankkonto eller MitID.
Vigtigt: Vi kommer ikke til at kontakte dig for at få dig til at gøre noget. Du skal nemlig ikke gøre andet end at bruge din app som du plejer.


Med MobilePay kan dit barn fra 7 år sende og modtage penge fra venner og familiemedlemmer eller selv foretage mindre køb i kiosker og butikker.
Som forælder kan du – via din egen MobilePay-app – følge med i, hvordan dit barn bruger sine lommepenge, og du kan efter behov tillade eller deaktivere de forskellige funktioner.


Aktivér kontaktløs betaling med MobilePay, som en af de første. Flere banker kommer løbende på.


Den slags beskeder får flere og flere, og mange ender desværre også med at overføre penge. Med god grund – for svindlerne er blevet virkelig dygtige. Men heldigvis ikke så dygtige, at vi ikke kan stoppe dem! Det kræver bare, at vi ved, hvad vi skal gøre. Vi har samlet en række konkrete råd, som du kan dele med dine nærmeste. Sådan kan vi sammen bekæmpe svindel.


Opret en gruppe og del udgifter
I MobilePay kan du nemt dele udgifter i en gruppe – ligesom dengang i WeShare. Kom i gang i din app under ‘Grupper’.


Gør indsamlingen til afskedsgaven, klassekassen eller studieturen overskuelig med en box i MobilePay. Opret en box på et øjeblik, og kom i gang med at samle penge ind med det samme. Når du opretter en box, får du en digital fælleskasse, som holder jeres fælles penge adskilt fra dine egne. Og får du brug for at dele overblikket? Så kan det klares med en kiggeadgang.

