MobilePay skifter navn den 12. januar
Du skal ikke opdatere, bekræfte eller flytte noget. Alt virker som det plejer – bare med et nyt appikon og navn. Men svindlerne ser navneskiftet som en ny mulighed for at lokke oplysninger ud af folk. Så her er, hvad du skal vide og være opmærksom på.

Du skal ikke gøre noget i forbindelse med navneskiftet – alt sker automatisk
Fra den 6. oktober bliver dit appikon lidt gladere og det er smileyen du skal lede efter, når du vil swipe. Fra den 12. januar skifter vi officielt navn til Vipps.
Begge dele sker automatisk og alt i din app virker præcis som det plejer – helt uden at du skal gøre noget.
Skulle du alligevel modtage en email, SMS eller et telefonopkald fra MobilePay, der beder dig gøre noget, så er det altså ikke fra MobilePay eller Vipps.
Desværre kan nogle svindlere forsøge at udnytte navneskiftet til at lokke personlige oplysninger ud af dig, klikke på links eller godkende noget i appen eller med MitID.


Det kommer ikke fra MobilePay eller Vipps, hvis du modtager en besked, mail eller et opkald, hvor du bliver bedt om at:
- klikke på et link for at "opdatere", "bekræfte" eller "genaktivere" din konto
- logge ind med MitID via et link i en besked
- oplyse kortoplysninger, koder eller andre personlige oplysninger
- godkende en betaling eller overførsel i forbindelse med navneskiftet
- flytte dine penge til en "sikker konto"
- downloade en ny app via et link
- handle hurtigt, fordi din konto ellers bliver lukket eller spærret.
Vi vil aldrig bede dig om at gøre noget – hverken flytte penge, oplyse koder eller kortoplysninger eller godkende en betaling for at beholde eller opdatere din konto.
Sådan kan det se ud, når du bliver kontaktet af en svindler
"MobilePay bliver til Vipps. Bekræft dine oplysninger her for at fortsætte med at bruge appen."
"Din MobilePay-konto skal opdateres inden navneændringen. Klik her."
"Vi har problemer med at overføre din konto til det nye Vipps MobilePay. Log ind med MitID for at undgå spærring."


Vær opmærksom på SMS, emails og telefonopkald
Det er tre metoder, svindlerne er særligt glade for at bruge.
Husk:
- Hverken MobilePay eller din bank vil bede dig gøre noget på SMS, email eller telefon.
- Modtager du en mail eller en SMS fra MobilePay eller din bank, der beder dig gøre noget, klik ikke på noget og slet beskeden/mailen.
- Modtager du et opkald fra MobilePay eller din bank, afslut opkaldet og kontakt os eventuelt direkte, hvis du er i tvivl om noget.


Er du i tvivl om en besked er fra MobilePay eller Vipps?
Klik ikke på linket, og brug ikke kontaktoplysningerne i beskeden. Har du modtaget en SMS eller en mail, som fortæller at du skal foretage dig noget, så send den til phishing@vippsmobilepay.com og slet beskeden.
Men hvorfor skifter vi navn?
Det kan du læse meget på om på hvorforskiftermobilepaynavn.dk