Indsigt og udsyn 2025

Op, op og endnu mere op 🚀
Siden MobilePay kom til verden i 2013, er det kun gået en vej: Op. Og da Kongen havde holdt sin tale, alle havde champagne i glasset og himlen var lyst op af nytårsraketter, kunne vi igen gøre status: Vi er nu 4.738.012 brugere af MobilePay i Danmark 🎉


238.784.322.383!
Ja, vi bliver helt skeløjet, når vi kigger på det tal. Men det er altså så mange penge I danskere har sendt med MobilePay i 2025 – fordelt på 603.156.074 transaktioner. Hvert sekund røg der 19,13 transaktioner afsted. Og i gennemsnit sendte I 395 kr. hver gang 💸


Halløj, er du ny her? 👋
Så er du ikke den eneste. Selvom vi efterhånden har fået næsten alle med, er der alligevel kommet 159.222 nye brugere til i 2025. Det er over 436 nye brugere hver eneste dag! Velkommen til – vi er sikre på, at du kommer til at elske det her.


Kan jeg egentlig sende penger til en nordmann? Och hur är det med en svensk? Toimiiko se myös Suomessa?
Svaret på alle tre spørgsmål er JA! Du kan sende penge til vores norske og svenske naboer, hvis de har vores søsterapp Vipps. I Finland er det lidt nemmere - her hedder det nemlig også MobilePay (selvom de udtaler det Mobillepaj).
Faktisk sendte I lystigt penge rundt i norden i 2025. 143.726 gange til en nordmand, 50.611 gange til en svensker og 16.987 gange til en finne. Meeeen, vi holder nu alligevel lidt bedre på pengene end vores naboer: Vi modtog nemlig flere penge fra dem, end vi sendte til dem 🇳🇴🇸🇪🇫🇮
Halvdelen af Malmø kan sende dig penge 💰
For vi tæller nu 159.000 svenske MobilePay-brugere. Det svarer til halvdelen af Malmø 👋 Svenskerne har med andre ord fået smag for mere end bare dansk design og norske krimier – nu sender de også penge med MobilePay. Og alene sidste år bød vi 87.000 nye naboer velkommen i fællesskabet. Hej hej, hallå – og velkommen 💙



I 2025 røg der 1.652.482 transaktioner gennem appen, hver eneste dag.
Går vi tilbage til den spæde start i 2013, var det ‘kun’ 20.000 transaktioner om dagen. I har virkelig fået øjnene op for, hvor meget, meget nemmere det er at betale med MobilePay ⚡️
Betalingsterminal direkte på telefonen?
I sommeren 2025 lancerede vi Mobilt Kassesystem. En ny løsning, hvor butikker kan bruge deres mobil som betalingsterminal, og tage i mod både MobilePay, kort og endda kontanter – direkte på mobilen. Meget, meget nemt.


Du skal hilse på Olga!
Hun er vores nye (og noget skrappe) svindelbekæmper. Olga er et AI-baseret it-system, der døgnet rundt analyserer alt, hvad der går gennem MobilePay og stopper det, der ser mistænkeligt ud. I Norge har Olga bekæmpet svindel siden april 2024, hvor hun har stoppet 98% af alt svindel 💪🏼 I slutningen af 2025 kom hun også til Danmark, og hun har allerede stoppet halvdelen af al svindel. Vi er meget glade for Olga!


Shop i butikker i (næsten) hele Norden 🇩🇰🇫🇮🇳🇴
Vidste du, at du også kan betale med din bedste blå app i (næsten) hele Norden? Også selvom klistermærket er Orange (som det er i Norge, hvor vi hedder Vipps). Faktisk er der hele 170.004 steder i Norge og 45.453 steder i Finland, du kan betale med MobilePay.


BLACK FRIDAY 🤯
Fik du lidt større julegaver i 2025 end normalt? Så er det måske fordi de blev købt på tilbud til Black Friday. Igen i 2025 gik danskerne amok til Black friday. Og igen slog vi rekord. Fra midnat til midnat betalte danskerne med MobilePay 2.359.733 gange. Det er 98.322 gange i timen.

