Hej Mor-svindel boomer
Hvert år falder tusindvis af danskere for den såkaldte Hej Mor-svindel, hvor svindlere udnytter, at de fleste står klar til at hjælpe deres barn. Bliv klogere på svindelnummeret her.
Sådan lyder den typiske begyndelse på et svindelnummer, der blev anmeldt til politiet 3.869 gange i løbet af 2024 - en stigning på 637 procent i forhold til året før, og stadig i vild vækst.
Svindelnummeret kaldes af samme grund “Hej Mor”-svindel, hvor svindlerne udnytter, at man som regel står klar til at hjælpe sine nærmeste, hvis de står i en problematisk situation.
Fidusen begynder oftest med, at man modtager en SMS-besked fra en person, der hævder at være søn, datter eller et andet familiemedlem. Måske kommer beskeden fra et ukendt nummer, men beskeden kan også komme via Snapchat eller Messenger, og endda fra den rigtige søn eller datters konto.
Men det er bare ikke datteren, der sender beskeden - det er en svindler, som kan være meget meget overbevisende med sin historie.
Typisk bliver man bedt om at hjælpe med at betale en regning eller en gæld, og historien går næsten altid på, at datteren eller sønnen har mistet sin telefon og skal låne penge til at købe en ny, eller bare til at betale en akut regning. Og det haster næsten altid.
Men det hele er opdigtet - og svindlerne satser på, at de kan presse mor eller far til at sende penge for at hjælpe, inden de opdager svindlen. Det er derfor, svindlerne presser på for at få tingene ske i al hast, så ofrene ikke får tid til at tænke sig om.
“Man kan ikke bruge et falsk navn i MobilePay, og derfor vil man altid kunne se navnet på den, man sender penge til - og det vil altid være en ægte person. Derfor skal man være på vagt, hvis ens barn beder om penge, men det ikke er barnets navn, der dukker op som modtager. Har man først swipet, har man godkendt transaktionen, og så er der ikke meget at gøre
Rammer typisk dem i forældre-alderen
Det er uvist hvor mange danskere, der årligt modtager en sådan besked - og også, hvor mange der reelt falder for den.
Men ifølge Nationalt Center for Særlig Kriminalitet under Rigspolitiet, NCIK, udgjorde ‘Bekendt i knibe’-svindel den suverænt største andel af den type bedrageri, der går under fællesbetegnelsen ’Kontaktbedrageri mod private’. Og det er typisk danskere i aldersgruppen 50-79 år, der bliver ofre for ‘Hej Mor’-varianten af denne slags svindel. Altså typisk danskere med store børn.
Ifølge en rapport fra NCIK fra 2024, har der været meldt om tab på helt op til 100.000 kroner, fordi svindlerne er dygtige til at bede om flere penge, når først de én gang har haft succes med projektet.
Hos MobilePay oplever man et stigende antal af denne slags sager - og som regel er det svært for MobilePay at hjælpe, hvis først man har sendt pengene.
“Man kan ikke bruge et falsk navn i MobilePay, og derfor vil man altid kunne se navnet på den, man sender penge til - og det vil altid være en ægte person. Derfor skal man være på vagt, hvis ens barn beder om penge, men det ikke er barnets navn, der dukker op som modtager. Har man først swipet, har man godkendt transaktionen, og så er der ikke meget at gøre,” siger Mari-Louise Landgreen, der er ekspert i svindelbekæmpelse hos MobilePay.
Mens politiet melder om stærk stigning i antallet af anmeldte sager, er antallet af forsøg formentlig meget højere, og svindlerne er dygtige til deres fag.
MobilePay får flere gange om ugen henvendelser fra danskere, der er kommet i klemme, og fænomenet ser ikke ud til at stoppe. Tværtimod er netop ‘Bekendt i knibe’ den type svindel, der vokser hurtigst.