MobilePay og persondata

Conversation between two people on a rooftop

Regler om persondata

Med EU’s persondataforordning (GDPR – General Data Protection Regulation) kan du som bruger eller enkeltmandsvirksomhed få et overblik over og kontrol med de personoplysninger, vi har registreret om dig. Du kan også få indsigt i, hvordan vi bruger dem. Dette kan du læse i Information om MobilePays behandling af personoplysninger

Hvad betyder reglerne for dig?

Med GDPR har du som bruger eller enkeltmandsvirksomhed ret til at kunne se dine personlige oplysninger og rette dem. Du har ret til at blive glemt og dermed få dine personlige data slettet, og du har ret til at få oplyst, hvilke personlige data vi indsamler om dig - og hvad vi bruger dem til. Hvis du vil klage over behandlingen af oplysninger om dig, har du også mulighed for det.  Så beder vi dig om at skrive til vores dataansvarlige på privacy@vippsmobilepay.com.

Two men working on a computer

Se dine data i MobilePay-appen

Som bruger af MobilePay-appen kan du se dine personlige data i appen under menu og indstillinger (tandhjulet). Her kan du rette dine data, hvis der skulle være fejl. Hvis du vil vide mere om, hvilke personlige oplysninger MobilePay indsamler om dig, og hvad vi bruger dem til, så se Information om MobilePays behandling af personoplysninger.

Vil du have dine personlige oplysninger i MobilePay slettet, skal du ringe til os på +45 70 80 39 00. Hvis du vælger at få dine oplysninger slettet, så kan du ikke længere bruge MobilePay.

Indgående og udgående opkald kan blive optaget og gemt til brug for efterlevelse af lovgivningsmæssige krav og dokumentation. Se mere om optagelse af telefonsamtaler her.

Image of a girl with her phone.

Har du en enkeltmandsvirksomhed?

Hvis du har en enkeltmandsvirksomhed kan du se og rette dine personlige data på MobilePay-portalen. Du finder dem under ’Indstillinger’ under ’Admin’. Hvis du vil vide mere om, hvilke personlige oplysninger MobilePay indsamler om dig, og hvad vi bruger dem til, kan du se Information om MobilePays behandling af personoplysninger.

Vil du have dine personlige oplysninger i MobilePay slettet, skal du ringe til os på +45 70 80 39 00. Hvis du vælger at få slettet dine oplysninger, kan du ikke længere modtage betalinger med MobilePay.

Two people having working on a ipad together