”Vildt højt niveau for en betalingsløsning”
Fremstormende Trendhim har fokus på at realisere mænds personlighed gennem smykker og accessories og kan ikke leve uden MobilePay. Over 70% af de danske kunder benytter den brugervenlige betalingsform. Konverteringen er tårnhøj, fordi løsningen er markedets nemmeste og mest brugervenlige, mener Trendhim.
Trendhim sælger smykker, accessories og plejeprodukter online til mænd i 28 lande. Ure, solbriller, armbånd, slips, skægolie, bælter, hatte, øreringe m.m. Ambitionen er at inspirere mænd til at udtrykke sig selv gennem de små personlige ting.
I Danmark har Trendhim valgt at gøre MobilePay Online til en central betalingsform for kunderne. Det har været en stor succes.
”Seneste data viser, at kunderne benytter MobilePay som betaling i 70% af tilfældene. Det er et vildt højt niveau for en betalingsløsning og viser, at man i Danmark kan glemme alt om at sælge på nettet, hvis man ikke kan tilbyde den brugervenlige MobilePay,” siger Nicolaj Foldager, Chief Financial Officer hos Trendhim.
Stærk konverteringsgrad
Når kunderne vælger MobilePay i betalingsvinduet, udstillet af betalingsformidleren Adyen, får Trendhim glæde af en meget høj konvertering, altså at kunden næsten altid gennemfører købet.
“(...) data viser, at kunderne benytter MobilePay som betaling i 70% af tilfældene. Det er et vildt højt niveau for en betalingsløsning og viser, at man i Danmark kan glemme alt om at sælge på nettet, hvis man ikke kan tilbyde den brugervenlige MobilePay
”Vores tal viser, at over 95% af vores MobilePay transaktioner ender som et faktisk realiseret salg. Det er signifikant bedre end de øvrige betalingsløsninger, vi tilbyder vores kunder,” siger Nicolaj Foldager.
Den høje konvertering skyldes også PSD2-direktivets øgede sikkerhedskrav om såkaldt stærk kundeautentifikation. De krav opfyldte MobilePay fra starten. Derfor skal kunderne ikke bøvle rundt med et ekstra lag identificering i form af Nem ID eller SMS-kode.