Selvbetjening via MobilePay-portalen

Visit the Vipps MobilePay portal

Hvad er erhvervsportalen?

Erhvervsportalen (eller Vipps MobilePay-portalen) er en selvbetjeningsportal, hvor du fx kan se og håndtere betalinger fra dine kunder og administrere de forskellige måder, du tager imod betalinger på med MobilePay. Her kan du også downloade rapporter til dit regnskab. 

For at få adgang til erhvervsportalen skal din virksomhed have en erhvervsaftale med Vipps MobilePay (som forresten er vores nye, juridiske firmanavn efter fusionen med Vipps i Norge). Når du tilmelder dig, skal du oprette en administrator, som kan logge ind og tilføje andre brugere, som derefter også vil kunne se og administrere din virksomheds oplysninger.

  • Nem administration

  • Overblik over MobilePay-betalinger

  • Flerbruger-login

Billede af mand, der logger ind via selvbetjening på MobilePay-portalen.

Funktioner i erhvervsportalen

 

Vipps MobilePay Portal login for a danish merchant

Log ind på erhvervsportalen

Det er heldigvis meget, meget nemt at logge ind på erhvervsportalen. For at logge ind skal du bare bekræfte din identitet. Når du er logget ind, kan du oprette dig som erhvervskunde, oprette nye erhvervsaftaler og betalingsløsninger. Du har også direkte adgang til dine salgssteder. Tryk på pilene for at se alle erhvervsportalens funktioner.  

Vipps MobilePay Portal for a danish merchant

Se og søg i dine salg

I menuen til venstre finder du fanen ‘Transaktioner’, hvor du finder en oversigt over alle dine transaktioner. Du kan filtrere dem efter fx betalingssted eller tidsperiode og søge efter individuelle transaktioner, hvis du har transaktions-ID'et. 

Når du trykker på en transaktion, får du flere detaljer om den.

Vipps MobilePay Portal for a danish merchant

Se dine overførsler

Under fanen ‘Rapporter’ kan du finde en oversigt over daglige overførsler til de bankkonti, du har angivet.  

Du kan også downloade afregningsrapporter i forskellige formater.  

Vipps MobilePay Portal for a danish merchant

Se dine betalingsløsninger

I menuen til venstre kan du se alle dine salgsenheder og betalingsløsninger. De er opdelt i to sektioner: fysiske betalinger og online betalinger. Du vil se én eller begge sektioner afhængigt af, hvilken slags betalingsløsninger du har.

Administrer dine løsninger og salgssteder ved at vælge dem i menuen.   

Hvis du vil tilføje nye betalingsløsninger eller salgssteder, skal du vælge ‘Bestil løsning’. Her kan du med andre ord se de forskellige muligheder og nemt tilføje netop det, du har brug for.

Vipps MobilePay Portal for a danish merchant

Administrer brugere

Find sektionen ‘Brugere’ i menuen, og opret nye brugere til de personer, der har brug for adgang til dine betalingsløsninger og erhvervsportalen. Du skal være ‘Administrator’ i din virksomhed for at kunne tilføje nye brugere. 

Vipps MobilePay Portal for a danish merchant

Administrer virksomhedsoplysninger

I virksomhedsprofilen kan du se virksomhedsspecifikke oplysninger, finde din indløsningsaftale og redigere oplysninger om virksomhedens reelle ejere og  PEP'er (politisk eksponerede personer), samt hvad din virksomhed sælger. Det er vigtigt, at du holder oplysningerne opdateret.

Brugerroller

Den person, der har registreret din virksomhed i erhvervsportalen, får automatisk adgang som ‘Administrator’.  

Som administrator er du ansvarlig for at tilføje og administrere adgangsrettigheder. Du kan nemt tilføje nye brugere og give dem de relevante roller og rettigheder.  

Ved at tildele bestemte brugerroller og rettigheder kan du sikre, at dine kolleger har adgang til de værktøjer og oplysninger, de skal bruge for at udføre deres job effektivt, samtidig med at du bevarer kontrollen over følsomme oplysninger og indstillinger.  


Det er administratorens ansvar, at brugere, der har adgang til erhvervsportalen, har en forretningsforbindelse til virksomheden.  

Læs mere om individuelle roller og adgangsrettigheder nedenfor.  

Roller og rettigheder

Der er tre forskellige rolleniveauer i erhvervsportalen:

  • Administrator
  • Salgsstedsansvarlig
  • Assistent

Ud over disse brugerroller kan du give specifikke tilladelser til salgsstedsansvarlige og assistenter, fx transaktionsstyring og udviklerrettigheder. 

  • Se og redigere alle oplysninger
  • Invitere brugere og rediger virksomhedsoplysninger
  • Redigere afregningskonti og salgssteder
  • Administrere transaktioner og lave tilbagebetalinger
  • Sende betalingsanmodninger
  • Få adgang til og administrere API-indstillinger


  • Redigere salgssteder
  • Se transaktioner 
  • Sende betalingsanmodninger

Ud over dette kan Salgsstedsansvarlig også få: 

  • ‘Transaktionsstyring’, så de kan annullere, opkræve, refundere og anmode om penge for de salgssteder, de har adgang til 
  • ‘Udviklerrettigheder’, så de kan hente API-nøgler, oprette SFTP-brugere og opsætte Login på eksisterende salgssteder, der bruges til online shopping.


  • Kan få vist oplysninger på salgsenhedsniveau
  • Se transaktioner
  • Sende betalingsanmodninger

Ud over dette kan assistenter også få: 

  • ‘Transaktionsstyring’, så de kan annullere, opkræve, refundere og anmode om penge for de salgssteder, de har adgang til 
  • ‘Udviklerrettigheder’, så de kan hente API-nøgler, oprette SFTP-brugere og opsætte Login på eksisterende salgssteder, der bruges til online shopping.


Rapporter

Du kan downloade forskellige filer fra erhvervsportalen for at gøre din gennemgang af salg og afregninger nemmere.

Du finder alle rapportindstillingerne under ‘Rapporter’ i menuen til venstre.

Download rapporter

  • Under fanen ‘Rapporter’ kan du downloade alle transaktioner i CSV- eller XML-format.
  • Tryk på ‘Rapporter’ i menuen til venstre
  • Vælg den periode, du vil have oplysninger for
  • Vælg de salgssteder, du vil have med i filen
  • Tryk på ‘Eksporter’, og vælg en filtype for at downloade data
Vipps MobilePay Portal for a danish merchant

Tilføj eller rediger oplysninger

I erhvervsportalen kan du altid ændre din virksomheds logo, navn og kontooplysninger.

For at lave ændringer skal du bare vælge det salgssted, du vil ændre på. Der kan du opdatere oplysningerne efter behov og gemme dine ændringer. Ved at tilføje dit logo til salgsenhederne så sikrer du brandgenkendelse og tillid hos dine kunder.

Vipps MobilePay Portal for a danish merchant

Tilføj løsninger

Du kan nemt bestille nye løsninger i erhvervsportalen ved at vælge ‘Bestil løsninger’ i menuen til venstre.

Her vil du blive præsenteret for flere muligheder for modtagelse af betaling, og du kan nemt vælge den løsning, der passer bedst til din virksomhed. Vi behandler din ordre, kontrollerer de oplysninger, du har angivet, og sender dig en e-mail, så snart du kan bruge den løsning, du har bestilt.

Hvis vi har brug for flere oplysninger, kontakter vi dig hurtigst muligt. Du kan til enhver tid se status på din bestilling ved at logge ind på erhvervssportalen.

Vipps MobilePay Portal for a danish merchant

Har du spørgsmål til erhvervsportalen?