Undgå at hjælpe svindlere som muldyr
Muldyr er ikke kun lodne, firebenede dyr. Betegnelsen dækker også over danske MobilePay-brugere, der hjælper svindlere med at vaske penge hvide, af og til uden selv at opdage, at de deltager i et svindelnummer. Men konsekvensen kan være grum.

Udelukkelse fra MobilePay, en politianmeldelse og måske et retsligt efterspil. Det er sjældent en god idé at hjælpe til med hvidvask - men alligevel sker det ofte.
Og det er ikke altid forhærdede kriminelle, der er ender med at blive såkaldte muldyr - det er oftest helt almindelige unge, der bliver lokket med en belønning for at stille sin MobilePay til rådighed.
Muldyr er personer, der aktivt hjælper med at flytte penge rundt, så de bliver sværere at spore, og der findes flere varianter af muldyrsaktivitet.
Den klassiske er den variant, hvor man får et beløb i kontanter af en person, eventuelt en man har mødt på Snapchat, som man så sender et tilsvarende beløb til på MobilePay - og vupti, så er pengene vasket hvide.
Det kan også være det modsatte: at man får et beløb tilsendt, som man så sender videre - eller hæver kontant og giver svindleren i hånden. Pengene kan stamme fra ulovlig aktivitet eller fra et stjålet betalingskort. Derfor er det også i strid med MobilePays brugerbetingelser at bruge kort og konti, der ikke er i eget navn.
Ofte er der en aftale mellem svindler og muldyr om at muldyret får et beløb for at være med. Men der kan også være tilfælde, hvor muldyret ikke selv har forstået, at der foregår svindel.

“Det er noget, vi ser ret strengt på hos MobilePay. Derfor har vi nogle ret stramme regler for, hvad man må og ikke må - og bryder man dem, kan man blive udelukket og miste sin MobilePay-konto. Vi samarbejder også med politiet om at bekæmpe hvidvask, og desværre er vi ofte i kontakt med brugere, der på en eller anden måde har deltaget som muldyr
Sværere at blive muldyr uden at vide det
I 2024 kom en ny version af MobilePay, som kræver, at man kun kan have én aktiv MobilePay ad gangen. Skifter man mellem telefon og iPad, eller mellem to telefoner, skal man godkende igen med MitID.
Dermed er det også blevet umuligt for svindlere at snyde sig til kunne overtage en anden persons MobilePay uden også at få fat i MitID – og hos MobilePay ser man derfor oftere den variant, hvor et muldyr ændrer modtagekontoen, så penge, muldyret modtager på MobilePay, går ind på svindlerens konto.
“Det er noget, vi ser ret strengt på hos MobilePay. Derfor har vi nogle ret stramme regler for, hvad man må og ikke må - og bryder man dem, kan man blive udelukket og miste sin MobilePay-konto. Vi samarbejder også med politiet om at bekæmpe hvidvask, og desværre er vi ofte i kontakt med brugere, der på en eller anden måde har deltaget som muldyr,” siger Mari-Louise Landgreen, der er i ekspert i svindelbekæmpelse hos MobilePay
Det er ofte unge, der kommer i klemme, og politiet kan skride ganske hårdt ind. Det så man blandt andet i begyndelsen af 2024, hvor politiet i en stor aktion slog til og anholdt 135 unge muldyr.