Sådan bekæmper vi svindel sammen

I gamle dage skaffede de kriminelle sig hurtige penge ved at røve en bank eller et posthus - eller ved at overfalde nogen på gaden. Men i dag er kriminalitet blevet mere sofistikeret. Nu udtænker svindlerne hele tiden nye og snedige tricks, der skal hjælpe dem til penge, der ikke er deres.

Hos MobilePay investerer vi for tiden kraftigt i kunstig intelligens, som sammen med vores svindelbekæmpere kan gøre livet surt for dem, der prøver at snyde vores brugere for penge.

Og de har travlt derude - svindlerne altså. Faktisk slog vores systemer alarm omkring 8.000 gange på lidt over en måned fra slutningen af marts. Langt fra dem alle var svindel - mange var bare swipes, der lige skulle kigges nærmere på, fordi de rummede et eller andet usædvanligt.

Men hvordan gør vi det så?
Jo, præcist hvad vi gør er tophemmeligt. Hvis vi skriver det her, vil svindlerne jo vide, hvad de skal gøre for at undgå at blive opdaget.

Men vi kan sige, at vi kigger på 10-15 forskellige ting, når vi vurderer, om en overførsel ser mærkelig ud. Det tager blot 70 millisekunder at beslutte om en overførsel skal sættes på pause eller blokeres. 

Bag systemet står et hold på 30 mand, der alene arbejder med at bekæmpe svindel.

Bliver hele tiden bedre

Det er blandt andet specialister i data, der hele tiden forfiner vores model, så den bliver bedre og bedre til at opdage svindel. Og måske lige så vigtigt: Så den kun fanger svindel, og ikke alle de rigtige swipes, der ikke er snyd.

Men selv om svindlerne bliver dygtigere og hele tiden forbedrer deres metoder, har vi også et par kort på hånden. Vi er nemlig blevet større, og så har vi også flere kræfter til at bekæmpe svindlerne. Og et bedre overblik over tendenser for svindel i Norden.

For et par år siden fusionerede MobilePay med norske Vipps, og i dag er vi i fire lande - Danmark, Norge, Finland og Sverige. Derudover er vi også i Grønland og snart også på Færøerne.

Selv om vores lande i Norden på mange måder er ens, er der alligevel forskel på, hvordan der svindles. I Danmark ser vi meget kontaktsvindel og social manipulering, hvor de kriminelle arbejder med deres ofres tillid.

Det kan være den hyppigt sete “Hej Mor”-svindel, hvor en svindler via fx SMS udgiver sig for at være søn eller datter i pengenød for at få mor eller far til at sende penge. Historien er oftest, at sønnen eller datteren har mistet sin telefon og har lånt en vens - og derfor skal forælderen sende penge til en fremmed MobilePay-konto, som angiveligt er barnets ven eller en, barnet er ved at købe noget af.

Falder man for tricket, swipes pengene afsted til en svindler, og så er de væk.

Det haster altid

Brugere, der møder denne type svindel, bliver oftest sat under pres og alt skal ske lynhurtigt og i al hast, så offeret ikke får tid til at undersøge, om det nu også er den rigtige datter, der beder om penge. Derfor er tommelfingerreglen: Lad dig ikke presse - tag dig altid tid til at tjekke en ekstra gang.

Vi ser også værre svindel, hvor brugerne snydes til at ændre modtagerkonto, sender eller hæver penge for andre, eller aktivt hjælper med at modtage og videresende penge, der stammer fra svindel. 

Det er den såkaldte muldyr-svindel. Selvom muldyret ofte selv ved, at han eller hun deltager i svindel, kan der være sager, hvor muldyret også selv er blevet snydt.

Det har vi blandt andet set i et trick, hvor en person, der angiver at sælge tøj helt lovligt, rekrutterer muldyr, der vil lade personen bruge deres MobilePay-konto i en kortere eller længere periode på grund af forskellige problemer med personens MobilePay-konto. Belønningen er en andel af indtægten fra tøjsalget, og det hele ser på overfladen ganske uskyldigt ud.

Desværre er det svindel - og den lånte MobilePay bruges til snyd, som muldyret medvirker til, uden at vide det selv.

Kigger vi på tværs af alle svindeltyper, ser vi gennemsnitlige svindelforsøg i intervallet mellem 10.000 kroner og 49.000 kroner, afhængigt af, hvad vi kigger på. Historisk er et gennemsnitligt tab på omkring 6.000 kroner - men nogle taber meget mere.

Vi kan se, at det oftest er ældre, der bliver snydt - men alle aldersgrupper er ramt, også de yngre, der ellers er mere hjemme i den digitale verden.