Hvordan bruger jeg MobilePay som betalingsmulighed for min virksomhed?

Hvis du ikke er erhvervskunde hos MobilePay, kan du oprette dig via vores erhvervsportal, hvor du kan ansøge om en erhvervsaftale. Så snart kontrakten er oprettet, kan du bestille vores løsninger. 
  
For at logge ind og komme i gang skal du have et elektronisk ID – altså enten en finsk netbank, et norsk BankID eller et dansk MitID. 
  
Med MobilePay som betalingsløsning får din virksomhed en glidende, sikker og kendt digital betalingsmetode. 
Du skal bare følge de her nemme trin for at komme i gang: 
1. Besøg MobilePays hjemmeside for at læse mere om vores løsninger og tilbud til virksomheder. 
2. Log ind på portal.vippsmobilepay.com.
3. Find din virksomhed for at starte registreringsprocessen 
4. Gennemgå eller tilføj oplysninger om reelle ejere, politisk eksponerede personer og administratorer 
5. Underskriv kontrakten med dit elektroniske ID 
6. Vælg din foretrukne betalingsløsning, og indtast de nødvendige oplysninger 
7. Gennemfør din bestilling 
  
Som betalingsinstitut skal vi indsamle oplysninger om vores kunder. Vi bruger dem blandt andet til at sikre, at MobilePay ikke bliver misbrugt eller brugt til hvidvask. Derfor beder vi dig om at bekræfte din identitet, give oplysninger om din virksomhed og ejere og fortælle os, hvad du har tænkt dig at bruge MobilePay til. 
  
Vi tjekker oplysningerne og sender dig en mail, så snart du kan begynde at bruge MobilePay. Hvis vi har brug for flere oplysninger, kontakter vi dig hurtigst muligt. Du kan til enhver tid se din ordrestatus ved at logge ind på erhvervsportalen. 
 

Hjalp denne information?

Fandt du ikke den hjælp, du ledte efter på hjemmesiden? Fortæl os, hvad du synes, der mangler, så vi kan få det med her på siden. Husk, vi har ikke mulighed for at svare på det, du skriver i feedback-feltet.

Godt at høre.

Tak for din feedback. Husk, vi har ikke mulighed for at svare på det, du skriver i feedback-feltet.

Der er desværre sket en fejl.