Jeg har fået en rykker, som vi ikke forstår. Hvad gør jeg?
Hvis I har modtaget en rykker fra os, så er det, fordi det ser ud til, at vi ikke har fået betaling for en faktura, som vi tidligere har sendt. I mailen kan I se, hvad vi rykker for.
Det kan være en faktura på:
Oprettelsesgebyr
Vi har sendt en faktura i forbindelse med oprettelse af jeres MobilePay-aftale.
Månedligt abonnement for MobilePay MyShop
Vi fratrækker normalt abonnementet af den løbende omsætning på MobilePay-aftalen, men hvis I har måneder uden transaktioner, sender vi jer en faktura på abonnementet for disse måneder. I kan læse mere om det månedlige abonnement for MobilePay MyShop her.
- Hvis gebyret for en af månederne er et ”skævt” beløb, så skyldes det, at gebyret i den første måned beregnes forholdsmæssigt. Hvis jeres aftale bliver aktiv midt på måneden, betaler I altså kun for den sidste halvdel af måneden.
- Hvis I har deaktiveret alle jeres MobilePay-MyShop-salgssteder, men stadig har en aktiv MobilePay-aftale, sender vi jer hver måned en faktura på abonnementet, da vi ikke kan fratrække beløbet fra jeres omsætning.
Løbende gebyrer for jeres MobilePay-aftale
Hvis I har valgt månedlig afregning, sender vi hver måned en faktura på den foregående måneds gebyrer (transaktions-, abonnements- og faktureringsgebyr). Hvis I ikke har fået denne betalt, eller der er gået noget galt med opkrævningen via LeverandørService, sender vi påmindelse, så I kan se, at vi ikke har registreret betalingen.
Den endelige afregning
Hvis I har opsagt/lukket jeres aftale, opkræver vi abonnementsgebyr for den måned, hvor aftalen er blevet opsagt, samt evt. udestående fra tidligere måneder.
Indholdet af rykkeren
I modtager en mail pr. ubetalt faktura. I vores mail oplyser vi om fakturanummeret, beløbet samt hvordan I kan betale fakturaen. Husk at du kan hente en kopi af fakturaen via MobilePay-portalen under fanen Gebyr i Indstillinger.
Har I betalt fakturaen inden denne rykker?
Tjek, om I har betalt det rigtige beløb. Hvis det beløb, I har indbetalt, ikke matcher beløbet i den oprindelige faktura, vil rykkeren være på den difference, som I mangler at betale. Hvis I mener, at alt er, som det skal være, kan I læse mere om, hvad I skal gøre her.
Ønsker I at ændre måden, hvorpå vi opkræver jeres gebyrer?
Hvis I fremover ønsker, at jeres gebyrer skal afregnes anderledes, så læs mere her.
I kan for eksempel ændre gebyrafregningen til månedlig betaling via LeverandørService (det koster 29 kr. pr. md.), hvis I ønsker, at vi automatisk opkræver jeres gebyrer og trækker disse på jeres bankkonto.
Relaterede spørgsmål
Andre spørgsmål om Fakturering
Hjalp denne information?
Fandt du ikke den hjælp, du ledte efter på hjemmesiden? Fortæl os, hvad du synes, der mangler, så vi kan få det med her på siden. Husk, vi har ikke mulighed for at svare på det, du skriver i feedback-feltet.
Godt at høre.
Tak for din feedback. Husk, vi har ikke mulighed for at svare på det, du skriver i feedback-feltet.
Der er desværre sket en fejl.