Hvorfor opdaterer vi sikkerheden?
Dit fulde navn vil altid blive vist
Både når du sender og modtager penge. Gennemsigtighed er det bedste værktøj vi har på hånden til at gøre det meget, meget klart, hvem du udveksler penge med. Det betyder også, at du ikke kan kalde dig selv for Julemanden, og at samtlige navne (ligesom i ens pas) bliver vist.
Du kan nu blokere brugere
Den nye blokeringsfunktion tilføjer vi for at give dig en kontrol over, hvem du ønsker at være forbundet med i MobilePay. Vi ved, at flere brugere har haft denne funktion på sin ønskeliste i lang tid.
Du kan kun være aktiv på MobilePay på én enhed ad gangen
For at minimere risikoen for misbrug af MobilePay, skal du logge ind med både MitID + SMS-kode, når du logger ind på MobilePay på en ny enhed (heldigvis er det meget, meget nemt). Det er relevant for dig, der bruger MobilePay på forskellige smartphones eller tablets.
Hvorfor fortæller vi dig det nu? Juridisk er vi forpligtet til at fortælle dig om betydelige ændringer i god tid, før de træder i kraft (så vi håber du har læst til ende).
Har du spørgsmål? Så har vi forberedt en FAQ til dig. Se den lige her.
Timing for ændringerne er en del af en større teknisk opdatering, fordi vi bygger en ny, smartere MobilePay-app. Denne øvelse giver os mulighed for at redesigne og genoverveje appen. Ændringerne kan ses som en grundig forårsrengøring af krogene i appen med ét overordnet mål på den lange bane: nemlig at gøre MobilePay enklere, bedre og endnu mere sikker for dig som bruger.